Løget Bryggerlaug

Løget Bryggerlaug

Hjemmebryg for alle

Er det svært at brygge øl? Skal man bo i Løget for at være med? Er det dyrt? Svaret er: Nej, da!. Ølbrygning er nemt, økonomisk overkommeligt og man behøver ikke bo i Løget for at være medlem. Hvis du er interesseret i øl, så er det bare med at slå til.

Hvordan bliver jeg medlem?

Du skal bare kontakte os. Vi viser gerne rundt i bryggelokalet eller du kan være med til vores næste fællesbryg.

Hvad koster det?

Det koster 200 kr. pr. år at være medlem af bryggerlauget. Derudover koster det 50 kr. pr. bryg, og så skal du selvfølgelig betale for de ingredienser, du bruger til dit bryg. Du kan enten købe ingredienser fra laugets lager, eller du kan selv købe ingredienser i en brygforretning. Se et udvalg af brygforretninger i vores links. Det kan sagtens lade sig gøre at brygge gode øl til ca. 20 kr. pr. halvliter.

Øl brygges af vand, malt, gær og humle. Her ses forskellige typer malt fra hvedemalt (længst til venstre) til mørkristet bygmalt (længst til højre).

Hvor?

Vi holder til i kælderen under Løget Høj 19. Følg evt. med på vores Facebookside og se, hvornår vi næste gang holder åbent bryghus, eller skriv til os og aftal at mødes med os.

Kontakt os

Hvis du vil se bryggelokalerne, gerne vil være medlem eller bare er nysgerrig efter mere, så brug vores kontaktformular til at skrive til os.

Hvem er vi?

Vi er en forening af ølglade hjemmebryggere. Vi brygger både sammen og hver for sig, og vi mødes og smager på hinandens øl.

Ølsmagning i bryggerlauget. Vi mødes ofte og smager på hinandens øl.

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang